Split producerede den største sideubalance i Champions Shanghai-gruppespillet, hvor angribere vandt 66% af runderne og forsvarere tog 34%. Summit stod i den modsatte ende af datasættet med en præcis 50-50-fordeling. De syv-map-stikprøve viser også, at Summit blev spillet oftest og optrådte på 10 maps før slutspillet.
Hyppighed og sidebalance besvarer forskellige spørgsmål. Summits 10 optrædener gjorde det til det mest almindelige valg, men disse maps gav ikke en fordel til nogen af startsiderne. Lotus fulgte efter med otte optrædener, mens Sunset og Ascent hver blev spillet syv gange. De resterende maps optrådte sjældnere: Split seks gange, Haven fem og Abyss fire.
Sideresultaterne varierede meget inden for den rotation. Splits 66% angrebsandel var den største forskel i nogen retning. Lotus foretrak også angribere, dog med en mindre margin, på 58% mod 42%. Disse to maps var de eneste poster i datasættet, hvor angreb vandt et flertal af runderne.
Fire maps hældede mod forsvar. Abyss registrerede den stærkeste defensive andel på 56%, efterfulgt af Sunset på 55% og Ascent på 54 %. Haven kom tættest på lighed blandt de defensivt orienterede maps, hvor forsvarerne vandt 52 % og angriberne 48 %. Summit alene endte helt lige.
Popularitet afgjorde ikke sidebalancen
Det mest spillede map var også det mest balancerede, men den sammenhæng holdt ikke gennem hele map-puljen. Split blev spillet seks gange og gav den skarpeste angrebsfordel. Abyss optrådte kun fire gange og viste den største defensive fordel. Stikprøven giver derfor ingen simpel regel om, at flere optrædener automatisk skaber et mere jævnt resultat.
Lotus giver endnu en brugbar kontrast. Dets otte optrædener gjorde det til det næstmest almindelige map, men angriberne vandt alligevel 58 % af dets runder. Sunset og Ascent var lige på syv optrædener, men deres defensive fordele var 55 % og 54 % henholdsvis. Lignende hyppighed kan sameksistere med lidt forskellige sidemønstre.
Tallene beskriver, hvad der skete i det afsluttede gruppespil. De identificerer ikke, hvorfor hver runde blev vundet, og de kan ikke skelne map-design fra teamvalg, pistolresultater, kompositioner eller modstanderkvalitet. Enhver taktisk forklaring skal derfor holdes adskilt fra de verificerede procenter.
Til playoff-forberedelse er datasættet en reference snarere end en befaling. Hold kan undersøge, om deres egne resultater fulgte begivenhedens mønster, og derefter beslutte, om forskellen kom fra udførelse eller fra de matchups, de mødte. En bred angrebstendens på Split garanterer ikke, at hvert playoff-angreb vil være favoriseret.
Den samme forsigtighed gælder for Abyss. Dets 56 % defensive andel er det største defensive resultat i gruppestikprøven, men det er baseret på fire optrædener, det laveste antal i rotationen. Et mindre antal maps efterlader hver serie med større indflydelse på den samlede procentdel, så tallet bør rapporteres præcist uden at oppuste det til en permanent egenskab ved mappet.
Summits 50-50-fordeling over 10 optrædener giver den bredeste balancerede stikprøve i denne turneringsfase. Det gør det bemærkelsesværdigt før bracketten, især fordi det også var det hyppigst spillede map. Det lover stadig ikke lige halvdele i en bestemt serie, hvor holdstyrker og startside kan skabe et anderledes resultat.
Playoffs skaber en ny map-stikprøve
Den otte-holds playoff-fase begynder den 7. oktober. Hver ekstra serie vil ændre både antallet af optrædener og runde-sejrsprocenterne, især på maps med færre gruppespilsvalg. Splits angrebs føring og Abysss defensive føring kan vokse, indsnævres eller vende, efterhånden som bracketten udvikler sig.
Derfor bør gruppedatasættet bevares som en afsluttet fase. Det giver en klart baseline på tværs af alle syv maps uden at foregive at være turneringens endelige total. Analytikere kan senere sammenligne playoff-stikprøven med den og identificere, om forberedelse ændrede sidefordelingen.
Det tidlige billede er ikke desto mindre særpræget. Split leverede det stærkeste angrebsside-resultat, Abyss anførte forsvarssiden, Summit var præcis balanceret, og kortfrekvenserne spændte fra 10 optrædener til fire. Disse fakta giver seerne en bedre ramme for at læse vetoer uden at gøre historiske procenter til garanterede resultater.
Champions Shanghais gruppespil producerede en varieret kortprofil. Split foretrak angreb med den største margin, Abyss hældede mest mod forsvar, og Summit kombinerede den højeste frekvens med perfekt sidebalance. Slutspillet vil skabe en separat stikprøve og teste, om disse mønstre holder.
